- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
525-426

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EUROPA VED AARHUNDREDSKIFTET

at benytte Flodsejladsen, kunde Rejsen i mange
Tilfælde blive en hel Lystfart.

En saadan Afveksling havde man ikke paa den
anden Rute over Celle og Hannover. Men her havde
man den Fordel, at Vejen stadig gik igennem en

Række til Dels større
Byer, hvor man i
Reglen kunde være sikker
paa god Kost og
ordentlige Senge. Og vil man
gøre sig lidt bekendt
med Stemninger og
Tilstande i det tyske Rige,
vil man have langt
mere Udbytte af at tage
denne Vej end ved at
rejse om ad Bremen.

Thi Vejen her fører
gennem tyske
Soldaterbyer og gennem en
Universitetsby. Og det
giver straks en helt
anden Stemning i de
rejsendes Erindringer.

»Den 24. Februar
om Aftenen,« saaledes
fortæller en ung dansk
Officer og Adelsmand om sin Rejse i 1802, »kom
vi til Gøttingen og gik straks den næste Morgen
hen i Ridehuset, hvor vi saa nogle Studenter ride.
I den korte Tid, vi var her, kunde vi ikke se denne
saa berømte Universitetsstads Mærkværdigheder. Da
jeg forrige Nat sov i min bedste Ro, blev jeg vækket
ved en voldsom Støj og en Jagen til Hest gennem
Gaderne, som var det et Kavalleriregiment, der
sprængte gennem Byen. Jeg erfarede da om
Morgenen, at det er saaledes sædvanlig hver Nat, naar
Studenterne eller Burscherne rider hjem paa
Filisternes*) Heste. Jeg gik alene om i Byen, som er
temmelig smuk og stor. Ved vor Afrejse Kl. 1
havde en Del Burschen forsamlet sig paa Gaden,
formodentlig for at se mine elskværdige Søstre, der
nok havde tiltrukket sig deres Opmærksomhed fra
Vinduerne, hvor disse Herrer altid stod og gloede
op. De saa’ bandsat forvovne ud i lange blaa
Frakker med høje stive Støvler og lange Sporer, der
ved hvert Skridt klirrede lydeligt.

Kl. 7 var vi i Munden, en venlig By ved en
Flod, hvori. adskillige smaa Fartøjer gik op og ned
ad den stærke Strøm. Saavel i Gøttingen som her
ligger der Infanteri, der meget ligner de
hannove-ranske Tropper i Propreté (Nethed). Den Orden,
der hersker i Tjenesten, frapperede mig i høj Grad,
ligesom det glædede mig at se den Kommando,
Underofficererne havde over Mandskabet. Den ligner ikke
den danske militære Esprit.

Den 28. Februar Kl. 7 xj2 kørte vi af Sted, spiste
til Middag i Giessen og var Kl. 6^2 i Friedberg, en
fri Rigsstad. Hertil kom vi gennem Markgreven af
Maynz’s Lande, hvor Vejene er saa slette og bund-

*) I det tyske Studentersprog, og derefter i det danske,
betegnedes enhver, der ikke var Student, og som derfor ikke
kunde være delagtig i Studentersamfundenes
(Bursclienschaf-ternes) Haan og Trods mod de bestaaende sørgelige Forhold,
soin en Filister.

løse, som de aldrig er forekommet mig tilforn. For
at nyde den fri Udsigt havde jeg taget Plads paa
Bukken hos Niels (Tjeneren), hvor jeg tillige kunde
tale med Postillonen og faa ham til at undgaa de
værste Huller; ellers havde vi sikkert væltet mangen
en Gang. Slet logerede vi her i Friedberg; desuden
fik jeg ikke megen Søvn, da der var en Dansebod
ved Siden af Værelset, hvor Musiken, især Basfiolen,
arbejdede uafbrudt. Den gode Mine (en Søster til
vor Hjemmelsmand) laa i samme Kammer som jeg.

Tidlig den næste Dag stod jeg op for at se mig
om i Byen og paa den gamle Burg, hvor Grev
West-phael er Burggraf. Tydeligt kunde jeg se, hvor
Musketkuglerne havde slaget ned, da de Franske i sidste
Krig havde beskudt Burg og dens østerrigske
Besætning. Her ligger nu en Høvedsmand med 30
Burgsoldater, der ser jammerlige ud.

Kl. 9V2 kørte vi herfra og havde 1 Mil lige saa
slemme Veje som i Gaar Aftes, hvis Aarsag jeg blev
paa Bukken. Vi mødte store Fragtvogne med 2
Hjul og 16 Heste for, den ene foran den anden, og
næppe kunde disse store skønne Heste trække
Læssene gennem Dyndet. Egnen er meget flad her.
Postillonen fortalte mig, hvor de store Affærer havde
fundet Sted imellem de Franske og Østerrigerne, og
hvor den franske Lejr havde staaet. Jo længere vi
kom frem, des smukkere og bedre blev Vejene. De
nye, forandrede Genstande interesserede mig meget,
helst da vi kom forbi mange Krucifikser og saa’ de
katolske Skikke, og da vi kom igennem hele Skove
af lutter Frugttræer. Omegnen omkring Frankfurt
er charmant. Klokken var 3, da vi kørte ind i Byen
og holdt stille ved vort Logis »Im rothen Hause«.
Da der den Aften hverken var Komedie eller andre
Forlystelser, blev vi hjemme og skrev Breve til
Kjøbenhavn. (Et Brev hertil fra Frankfurt var den
Gang 14 Dage undervejs).

Endskønt hele Naturen endnu ligger som i Dvale,
kan jeg dog skønne, at
Frankfurt i den blidere
Aarstid maa være
meget smuk. Det er just
nu Fastelavn, og der
er i den Anledning
mange Spektakler i
Gaderne. Vi var paa
Komedie og saa’ det
muntre Syngestykke
»Søndagsbarnet«. Derefter
tog jeg en Vogn og
kørte alene ud til
Olfen-bach, en lille By en
Mils Vej herfra. I
Mørket løb jeg lidt
omkring i Byen og besaa’
det gamle faldefærdige
Slot, som er ubeboet.
Den gamle Fyrste af
Iseburg bor i et net
Hus; han er ikke af de største Potentater, eftersom
hans hele Armé kun bestaar af 45 Mand, men de
ser godt ud. Det var iøvrigt ikke for at se dem,
jeg var kørt her ud, men for at tage Del i en
Maskerade, hvorfor jeg gik hen paa Teatret Kl. 9x/2. Da
jeg ikke kendte et Menneske i denne Tummel, følte

Fig. 168. Kejser Franz II
af Tyskland.

409 425



Flg. 169. Zar Paul I af Rusland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free