Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DET NITTENDE AARHUNDREDE
]ed forfærdeligt af Kulden. Soldaterne formaaede
allerede næppe at bære Bøssen i Haanden. Frostsaar
forøgede deres Lidelser, og Sulten i Forening med
Kulden gjorde dem sløve og modstandsløse; de, som
fjernede sig for langt fra Vejen for at søge Føde,
blev snart opsnappede af Kosakkerne, der nu
begyndte at sværme om Arméen i lige saa talløse
Skarer som Aadselfuglene i Luften.
Men ét Gode bragte denne Sne dog. Den dækkede
barmhjertig med sit hvide Lagen Ligene af de
Kammerater, som fra Udmarchen i Tusindvis laa langs
med og paa Vejen, og den dækkede hurtig dem,
som styrtede om paa Tilbagetoget. Det var som en
uhyre Kirkegaard, med Snegrave for Jordgrave. Paa
en Bivouakplads laa efter blot én Nats Bivouakering
300 døde under Sneen; Skytset blev efterladt, naar
Hestene styrtede om af Sult. De blev øjeblikkelig
slagtede og fortærede af Soldaterne.
Forraad og alt i Orden til Vinterkvarter, ventede
ham nye Skuffelser. Thi de utilstrækkelige Oplag,
der fandtes her, blev allerede i de første Dage
plyndrede af de udsultede Soldater; tilmed var den
der stationerende General Victor bleven slaaet
tilbage af Russerne, saa Linjen mellem Dvina og Djnepr
ikke længere lod sig holde.
Men hvad der satte Napoleon allermest i Uro
var en Melding, han havde faaet fra Paris et Par
Dagsmarcher fra Smolénsk, om en Sammensværgelse,
som var sat i Gang af en General Malet, der alt
tidligere havde konspireret imod ham, og som viste,
paa hvor svage Fødder hele hans store Bygning stod.
»Man tænker altsaa slet ikke paa min Søn,
Napoleon II, slet ikke paa Kejserrigets Institutioner!«
udbrød han, og han forstod, at hans Nærværelse i Paris
var nødvendig som aldrig før.
I Dagene fra 12.—17. November forlod Hæren
Fig. 194. Moskva før Branden.
Langsomt bevægede der store Tog sig mod
Smolénsk. Men ved Viasma maatte Davoust den 3.
November bestaa pn haard Kamp med Kutusoff, der
kostede ham 4000 døde og 3000 Fanger. Vejen fra
Viasma til Smolénsk tilbagelagdes under idelig
Fægtning, og det var kun ved Neys heltemodige
Anstrengelser, at Franskmændene naaede at besætte
Smolénsk, før Fjenden kom.
Kejseren havde i Begyndelsen fulgt med Hæren
i sin Vogn, men snart blev Vejene for
ufremkommelige, og han maatte da, som de fleste af hans
Generaler, gaa til Fods. Og med en tynd Spadserestok i
Haanden saa’s den lille Skikkelse i en polsk Pels og
med den trekantede Hat marchere ved Siden af
Hæren over de endeløse Snemarker. Men ikke en
Trækning i hans blege, stenhaarde Ansigt forraadte,
hvad han led. Dog, Enden var ikke endda. I
Smolénsk, hvor han havde haabet at finde rigelige
Smolénsk og drog videre mod Vest. Der kunde nu
kun tælles 50,000 Mand; Lidelserne begyndte paa
ny, men Napoleon var endelig ved den haarde,
ubarmhjertige Virkelighed bleven revet ud af alle
Fantasterier; Drømmenes Trolddom var hævet, og
han var atter bleven sig selv. Ved Krasnoé kaster
han Fjendernes tredobbelte Overmagt tilbage. Men
atter myldre Russerne frem, og i sidste Øjeblik faar
han at vide, at de havde forjaget den Styrke, som
skulde vogte Overgangen over den lille Flod Beresina,
og spærrede ham Vejen; nan stod nu i Fare for
ganske at omringes.
Men med Faren voksede Napoleons Kræfter.
Hans legemlige Velbefindende vendte tilbage, og hans
Genialitet viser sig igen i sit fulde Lys. Borrisov,
Overgangsstedet over Floden, tages atter, men Broen
er brændt af, Floden opsvulmet af de sidste Dages
Tøbrud, med store Isflager i den rivende Strøm, og
483
480
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
