Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet - Den kronede Jakobiner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
I denne By herskede der den 19. en haabløs
Forvirring. En russisk Troppeafdeling saa’s
pludselig inde i Byen, og Ingeniørerne sprængte derfor
Elsterbroen i Luften for at spærre den Overgangen;
men derved blev den franske Bagtrop afskaaret fra
Tilbagetoget og maatte overgive sig. Marmont
sporede sin Hest og lod den springe i Floden; den bar
ham over; men Fyrst Poniato.vski druknede under
Forsøget. 60,000 Franskmænd laa døde paa
Valpladsen, fem Divisionsgeneraler mellem dem; næsten
alle Napoleons andre Generaler var saarede. Nu
gik det tilbage mod Rhinen, men Sult og Sygdomme
— Tyfus især — sparede mange Vejen. Sejr-
Slaget ved Leipzig for at redde, hvad reddes kunde.
Men nu gælder det Hjemmet, Frankrigs dyrebare
Jord. Marseillaisen Ord faar fornyet Klang
■»Aux armes citoyens!«
og 400,000 Mand møder under Napoleons Faner,
denne Gang for at slaa for deres eget Land.
Men lige over for dem stod de Allieredes 1,100,000
Mand. Hovedstyrken under Blücher gik sidst i
December over Rhinen ved Basel; Nordarméen rykkede
under Bülow ind i Holland. Wellington, der alt var
gaaet over Pyrenæerne, truede fra Syd, Men
Napoleon fejrede her sine største Triumfer som Feltherre,
slog Fjenderne Gang paa Gang og standsede i to
Fig. 199. Napoleon i Slaget ved Waterloo.
herrerne antog, at Napoleon vilde levere et Slag
ved Erfurt og rykkede derfor kun langsomt efter.
Derved lykkedes det ham at bringe ca. 90,000 Mand
over paa den vestlige Side af Rhinen til Mainz efter
den 30. Oktober at have slaaet Bayrerne ved Hanau.
Fjenden staar atter for Døren, og Frankrig er
ene mod Europa som i 1792. Rhinforbundet havde
opløst sig, dets Fyrster stod nu paa Fjendens Side,
med Undtagelse af Kongen af Sachsen, der holdt
fast ved Forbundet med Napoleon og derfor blev
holdt fængslet af de Allierede. Danmark blev tvunget
til Freden i Kiel, Holland havde erklæret sig imod
ham, og Eugen kæmpede i Italien en haabløs Kamp
for sin Krone. Selv Murat, Kejserens Svoger, havde
vendt ham Ryggen og var ilet til Neapel straks efter
Maaneder den store Overmagt i dens Fremrykken
mod Paris. Men da han ikke kan forhindre, at
Blücher forener sig med den Nord fra kommende
Bülow, lider han den 20. Marts et Nederlag mod
den femdobbelte Overmagt ved Arcis, og da
Fjenderne gennem et opsnappet Brev faar Kundskab om
hans Planer og uden at lade sig vildlede gaar lige
mod Paris, er Spillet til Ende.
Den 30. Marts overgav Hovedstaden sig efter et
tappert Forsvar foran dens Mure, og den 2. April
erklærede Senatet Kejser Napoleon for afsat. Den
altid smidige og vittige Talleyrand førte
Fredsforhandlingerne med Zaren, Kejseren af Østerrig, Kongen af
Prøjssen og deres Forbundsfæller. Ludvig XVIII af
Huset Bourbon blev udraabt til Konge af Frankrig.
•187
488
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
