Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjulnielspeter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjulnielspeter vred sig. Den stak som en Syl,
Gigten i hans Storetå. Da lød igen derinde
langt hen under Tågen et langtrukkent Hyl,
grusomt og klageligt og ligesom iblinde.
Atter et — en Snerren, en Knurren og en Glammen:
»Dæleme, Gu’ ve’ hvor det her hænger sammen!«
Hjulnielspeter letted sig, men slængte sig påny,
Fingeren på Fjeren og Kolben imod Kinden.
Mikkel selv kom glidende på Marken som en Sky,
stansede og vejrede med Snuden op i Vinden.
Tyras halsed nærmere. — »Så sku da osse Fan’en!«
Mikkel satte ret op over Driverne mod Banen.
Hjulnielspeter hørte, hvor den hvæsede; han såe
tydelig dens Spring. Så, nu var det nok Tiden.
Bum! Sikket Sæt, og et Skrig, og den lå
snærrende og spjættende og vælted sig på Siden.
Tyras som en Vind over Ræven; forslugen
bed han i sit Bytte og flænsede i Bugen.
Hjulnielspeter flyttede sin Køter med et Spark.
Mikkel blev hængt op i et Hyldetræ og flået.
Hjemad gennem Skoven, ad Landevej og Mark:
»Kig, bitte Måne, kan hun se hvad a har fået?
Put sig nu i Fjerene, så snorker vi på Tælling;
nu skal a tilsengs ved min egen gamle Kælling.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
