Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skriverens Andejagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og du lægger din Trøje henover din Ven,
og han skraber og skubber den om
og strækker sig træt. Og så ror du igen,
ror hjem, samme Vej, som du kom.
O, hvor stille og hvor vældigt
hvælver slig en mørk Augustnat
afgrundsdyb sin Stjernebue
over Jordens lave Tue.
Som i sælsom Vildskab løfter
bag det bakkesorte Kystland
netop Månen i det samme
vredt sin valmurøde Flamme.
Og hvergang du sænker Åren,
slår den af det sorte Saltvand
som en fosforfarvet Røgsky,
som en Regn af hvide Gnister.
Lig en Røgsky, lig en Gnistregn
ruller Åreslagets Malstrøm
bort i Mørket efter Prammen,,
hastig to og to bort sammen.
Ensom ror du, afgrundssvimmel,
ud imellem Hav og Himmel,
angst for Dybet og for Månen
og den stumme hvide Morild.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
