Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stranden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg er Mennesket, jeg tvivler
bitrest netop hvor jeg tror.
Skilt fra Dyrets Broderriger
ved min Ånd, som evigt higer,
og af Ånders Samfund udskilt
ved min Krop af Jord,
ensom, ak, dog dybt forbundet
med dem begge, har jeg vundet
Visdom, hvor min Fred gik tabt.
Jeg, Alfaders Øje, skuer
alt hvad han har skabt.
Jeg er Mennesket, jeg rummes
i en Vugge og en Grav,
mens dog Lande, mens dog Kloder
vugger paa min Tankes Floder,
og uendelige Kræfter
lystrer mine Krav.
Alle Tiders Fryd og Smerte
favnes hjemligt i mit Hjerte,
møder i dets mindste Skælv
Evigheders Evigheder —
og så dør jeg selv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
