Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De to på Broen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men død af Sult var den mindste Lille,
da Damperen ankred og Båd kom iland.
Det blev et underligt Juledagsgilde,
dær lo og græd både Barn og Mand.
Næste Dag kom de til Staden
og gik i Flok gennem Gaden
til Klokker, til Borgmester og Præst,
og alt blev ordnet, som det var bedst.
Den kære Lille kom pænt i Jorden,
og alle de andre tog Folk sig af.
Ikkun den ældste blev hos Moren
som hendes Hjælper og Støttestav.
»Herren såe dem jo selv,« sa Kaptajnen.
»De opkøber Frugt på Egnen
og sælger i Staden: Hun plages af Gigt
fra Turen. Men Pojken han kender sin Pligt.
Og så har nok Inspektøren for Resten
halvt lovet ham Fyret, når han biir stor.«
Vi damped afsted gennem Solen og Blæsten,
jeg tænkte på Drengen og på hans Mor.
Jeg såe hans Øjne skinne
af Stolthed og Styrke — fra hende.
Hvor holdt de sammen, urokkelig tro,
den Barnehånd og den gigtkrumme Klo!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
