Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I et særdeles interessant selvbiografisk
Udkast (skrevet 1890) ytrer A. Ch. Leffler:
»Min Barndom og første Ungdom var
usædvanlig lykkelig og harmonisk; jeg kan sige,
at indtil jeg var 20 Aar, oplevede jeg absolut
intet, som kunde kaldes for en Brydning, en
Konflikt. Mit Hjem var ikke meget formuende,
men der savnedes aldrig noget.« Hun skildrer
sig selv og Brødrene som sky og indesluttede
mellem Fremmede, men glade og fulde af
Indfald og Paafund naar de var sammen.
Sædvanlige Pige-Lege, som Dukker, lave Mad o. 1.
afskyede hun. Danse havde hun heller ingen
Smag for. Hun fortæller om sin overordentlige
Generthed, naar hun var i Børneselskab, i
Særdeleshed fordi hendes Moder, som
misbilligede at Børn blev klædt paa som
Modedukker, ikke lod hende følge Moderne, og hun
derfor i Krinolinernes Tid følte sig de andre
fortvivlende underlegen i sin glatte, snævre Kjole.
»Min Beskedenhed og Skyhed,« fortsætter
hun, »var saa stor, at jeg ikke engang vovede
at fordunkle mine elegantere klædte Kammerater
i Skolen ved mine større Kundskaber. Naar
de andre ikke kunde svare paa et Spørgsmaal,
lod jeg, som om jeg heller ikke kunde, og det
var udelukkende ved en Tilfældighed, at min
Lærerinde opdagede, at jeg var fuldstændig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
