Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for ikke at gribes af den Selskabelighedssyge,
som i Stockholm er det aandelige Arbejdes
Fordærvelse. Hun vandt lidt efter lidt den
Ævne til Arbejdskoncentration —uden Spor af
Egoisme eller Pedanteri — som giver en
kunstnerisk Begavelse dens ethiske Alvor, og ytrede, naar
nogen omtalte den Modenhed, der var over
hendes Arbejder i Sammenligning med andre
af hendes Samtidiges: »Tænk paa de lykkelige
Vilkaar, jeg arbejder under! Ingen økonomisk
Nødvendighed tvinger mig til at producere
Hastværksarbejder, som unge Forfattere saa
ofte maa; og,« tilføjede hun med et inderligt
vemodigt Tonefald, »ingen smaa Fødder løber
ud og ind af mit Arbejdsværelse, som i saa
mange andre Forfatterinders, og forstyrrer Roen
derinde. Hvis jeg ikke gjorde mit Bedste, var
jeg jo ligefrem umoralsk.«
Savnet af ikke at være Moder gav hendes
Ønske om i det mindste digterisk at gjøre en
Indsats i Menneskehedens Liv en gribende
Intensitet. Ved en af Brødrenes Giftermaal
skriver hun i et Brev, hvor det nævnte Savn
læses mellem hver Linje:
»Den, som efterlader sig Børn, dør aldrig.
Hans Gaver, hans Anlæg, hans Karakter-Ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
