- Project Runeberg -  Anne Charlotte Leffler. Hertuginde af Cajanello /
94

(1893) Author: Ellen Key Translator: Helene Jacobson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   
Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Anne Charlotte Leffler hørte leende paa
den Strøm af Veltalenhed, som endnu længe
brusede, indtil den tilsidst, med en i deres Spøg
meget hyppig Vending, rettedes mod »den
nedrige Anne Charlotte«, som havde kastet
Handsken men ladet Sonja føre Kampen!
Forholdet var imidlertid det, at Anne Charlotte
ligesaa lidt som nogen anden nænnede at
afbryde Sonja, naar denne kom i Fart. Hun
var afvekslende saa dybsindig, saa sprudlende
humoristisk, saa lyrisk betagende, saa klart
skildrende, at man kun lyttede. Anne Charlotte
optog ofte, med den naive Godtroenhed som var
en af hendes mest tiltalende Egenskaber, Sonjas
Spøg halvt i Alvor — hvilket straks gav
Anledning til ny Munterhed.

Allermest kunde Sonja more sig ved, med
sin psykologisk geniale Intuition, at opkonstruere
en Personlighed, en Skjæbne af et Intet, en
Mine, et Tonefald. Der var ingen af hendes
aandelige Ejendommeligheder, som mere vakte
A. Ch. Lefflers Beundring. En Anekdote
belyser imidlertid bedre end en Paastand, og her
skal derfor anføres et Eksempel. En for sit
Lands Udvikling meget virksom Polakinde rejste
engang sammen med Sonja Kovalevsky, som
indledede en Samtale og spurgte Polakiriden
om hendes Planer. Da denne havde meddelt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:07:52 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/acleffler/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free