Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa den eneste fornuftige Maade at tage
Menneskenes Handlinger paa.« Saaledes kunde
hendes svigtende Selvstændighed ikke faa noget
Korrektiv i Agtelsen for den almene Retsfølelse,
om hvilken hun i samme Brev skriver: »Jeg har
altfor ofte trodset denne Stormagt, til at jeg kan
have en Gnist af Agtelse for den tilbage. Jeg ved
altfor godt, at den sædvanligvis kun er
Bornerthedens Dom over det, den ikke forstaar.«
Det havde imidlertid været heldigt, om
A. Ch. Leffler af og til havde taget mere
Hensyn til almene Meninger og været mindre
modtagelig overfor den enkeltes.
Et andet tomt Sted var Manglen paa denne
let-rørte, hurtigt sympathiske Følsomhed, som giver
en Forfatter Inderlighed i sit Syn paa de
Skikkelser, han skildrer, ligesom paa de Mennesker,
han i Livet omgaaes. A. Ch. Leffler fyldtes
under sine Iagttagelser af Livet af en ægte,
men rolig Interesse, og dette afspejler sig i
hendes Skildringer. Men hun kunde ikke over
de Skikkelser, hun skabte, gyde Medfølelsens
sitrende Skjær, som i en Forfatters Arbejder
virker ligesaa stemningsfuldt som de blaa Toner
i et Landskab. I Livet bliver de fint
sympathiske Følelsesmennesker saa ofte de største
Egoister, fordi deres mest udprægede Sympathi
dog sædvanligvis er Sympathien for dem selv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
