Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ældre Mand er et bedre Æmne for Kunstneren
end den ældede Kvinde, men at dette har sin
Grund deri, at Livet saa sjældent udvikler
Personligheden hos Kvinden men tværtimod
udjævner eller knuser den. »Hvis en Kvindes
Personlighed udvikles, bliver hun som ældre
ligesaa interessant for Kunstneren, som den
ældre Mand«, mente Sonja, »se blot paa Anne
Charlotte! Hvem skulde ikke hellere ville gjøre
hendes Buste nu end ved tyveaars Alderen!«
Enhver Kunstner, som gaar fra Portrættet fra
1870 til det fra 1890, samstemmer rimeligvis
med Sonja i denne Ytring.
Det sidste Billede viser ganske Ansigtet af
den Kvinde, som paa denne Tid, i Anledning af
det nye Hjems Ordning, kunde skrive de af ung
Kjærlighed vibrerende Ord:
»Jeg vil, at alt i min Følelse skal være nyt
og friskt for Pasquale; jeg synes, det er en
Uret imod ham, at jeg forud har haft en eneste
af de Interesser, som nu staar i Forbindelse
med vort Liv.«
A. Ch. Leffler var netop et af de Mennesker,
som har den erotiske Genialitet, om hvilken
der udspandt sig en saa livlig Samtale i Sonjas
Salon. Det er næsten med Sonjas Ord, at
Anne Charlottes af Sorgen dybt nedbøjede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
