Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hendes Iver for, under den sidste Sygdom,
snart at blive rask igjen, stod i det nøjeste
Sammenhæng med disse Fremtidsplaner.
Døden kom imellem og hindrede hende
fra at indgaa et Kompromis mellem Idealismens
absolute Fordringer og Livsforholdene, et
Kompromis som med hendes Natur ganske vist
var blevet skjæbnesvangert.
Døden gav hende endogsaa, hvad Livet
ikke naaede at give: den første Plads i den
Efterlevendes Minde og Liv. »Døden,
Befrieren«, som hendes Anelse saa’, da hun
skildrede George Eliot, blev saaledes ogsaa
hendes Redning fra et rimeligvis uløseligt
Problem.
Det var i denne Følelse, at A. Ch. Leffler,
— ligesom Sonjas øvrige Venner — søgte og
fandt nogen Trøst i den bitre personlige Sorg
over Tabet af Sonja. Ingen anede den Gang,
at man snart skulde staa overfor Anne
Charlotte Lefflers ligesaa pludselige, men endnu mere
trøstesløse, Død.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
