Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hun, idet hun, som altid, føjede sig efter hans
Ønske: »Men jeg har jo saa meget at skrive;
hvorledes skal jeg faa Tid til det altsammen?«
Hun blev med den højeste Grad af Ømhed
plejet af sin Mand, Signora Zampini og tre
dygtige Læger — men alt forgjæves.
Sygdommen viste sig at være en voldsom
Blindtarmsbetændelse. Under den hurtigt
fremskridende Sygdoms Smærter ‘ havde hun ikke
en Tanke paa sig selv. »Men hun var urolig
for Pasqualino, som ikke havde sovet i flere
Nætter; var urolig, fordi hun ikke kunde tage
sig nok af Barnet, fordi Kammerjomfruen
trættede sig ud, og fordi Plejerskerne ikke fik
Søvn nok.« Med sin svage Stemme bad hun
Signora Zampini, hvis Ord her er anførte, om
at passe paa alt dette og om selv ikke at
vaage mere, men lægge sig: for den Syge var
det nok at vide hende i Nærheden.
»Hun talte«, siger Signora Zampini
endvidere, »om sin gamle Moder, om sin kjære
Broder, som hun længtes efter at se, og som
vilde blive saa bedrøvet over ikke at kunne
naa derned hurtigt nok til at finde hende ilive.
Hun var resigneret i Tanken om at skulle dø,
at skulle forlade Livet, som var saa rigt og
skjønt. Men hun led ved den Smærte, hendes
Død vilde forvolde andre.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
