Note: Translator Helene Jacobson died in 1958, less than 70 years ago. Therefore, this work is protected by copyright, restricting your legal rights to reproduce it. However, you are welcome to view it on screen, as you do now. Read more about copyright.
Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
neapolitanske Venner var knyttede til hende
med inderlig Hengivenhed og talte ofte om
hende med Begejstring, ligesom deres Sorg
over at have mistet hende er inderlig og dyb.
Hendes kvindelige Personlighed bragte dem til
fuldstændig at glemme hendes literære
Berømmelse. I hendes, af ædle Egenskaber og
rig Følelse dannede, Temperament fandtes en
alt beherskende Grundtone: hun var ærlig.
Hun var,« fortsætter Fru Zampini, »ærlig i sine
Følelser, som hun meddelte med stor Aabenhed
og dog med meget Maadehold i Udtrykket.
Ikke alene i Samtaler, men ogsaa i sine Bøger,
aabenbarede hun samme lykkelige Harmoni,
Klarhed og frimodige Sandhedskjærlighed. Dyb
og ægte var hun i sin Følelse som Hustru
og som Moder. Ingen hørte hende sige noget
ondt om nogen. Hun havde ved sit Indblik
i Menneskehedens Lidelser, Elendigheder og
Kampe, vundet en saa stor Forstaaelse, at hun
kunde tilgive alt og være mild og medfølende
overfor alle. Hun mente, at Forbryderen lider
saa meget ved sin egen Ondskab, at han ikke
yderligere bør straffes gjennem andres Uvilje.
,Det er saa sørgeligt at være ond’, sagde hun
ofte, og hun kjendte ikke til Nag eller
Hævnfølelse. Vi vil mindes dette store Hjærtes
uendelige Godhed.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
