Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Bog (788–936) - Om Saxernes Land og Folk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
med Adelsfrokem fri Mand med fribaaren Kvinde, den Fri-
givne med Frigiven, Træl med Trælkvinde. Hjemsorer
nogen Mand ringere eller sornemmere Hustru, han mister
Livet. De havde ogsaa ypperlige Strafselove. Mange gavn-
lige og i naturlig Forstand hæderlige Egenskaber stræbte de
i retskaffen Sædelighed at tilegne sig, og de kunde derved
gjort sig værdige til sand Lyksalighed, dersom de ikke havde
været aldeles uvidende om deres Skaber og fremmede for
hans Dyrkelse i Sandhed.«
,,Sagen er den, at- de dyrkede Guder, som ei var det
i Virkeligheden, og deriblandt«MercuriusC), som de paa
visse Hoitidsdage endog pleiede at sormilde ved Menneske-
Ofsringer. Dog stred det mod deres Begreber om himmelske
Væsners Hoihed og Værdighed, at indeslutte deres Guder i
Templer, eller at asbilde dem i menneskelig Lignelse. De ind-
«viede Lunde og Skove, opkaldte disse efter deres Guder, og
kun saaledes var den skjulte Guddom Gjenstand sor deres
Andagt. Varsler og Lodkastning havde de megen Opmærk-
somhed sor. Deres Fremgangsmaade ved Lodtrækningen var
simpel. De huggede en Green af et Frugttrce, skar den i
smaa Pinde, som de forsynede med forskjellige Mærker og
stwede iflæng over et hvidt Klæde. Gjaldt det nu et folke-
ligt Anliggende, saa holdt Præsten, men i en hjemlig Sag
selve Husbonden, en Bøn til Guderne, og idet han saae op
til Himlen, opløftede han hver enkelt Pind tre Gange, samt
forklarede dens Betydning efter de kort iforveien indgrapne
Mærker. Vare disse ugunstige, saa kom- Sagen ikke mere
under Forhandling den Dag ; gik det an, gjaldt det endnu
om at blive sikker paa Udfaldet-. ——— Fugle-Skrig og Fugle-
Flugt var den Stamme stærk i at udfritte; ja endog i at
agte paa Hestene, naar de spidsede Øren, at udspeide deres
Bevægelser, Vrinsken og Fnysen. Alt Sligt ansaaes sor»det
meest Paalidelige, ikke blot as Almuen, men af de Store.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
