Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Bog (788–936) - Om Biskop Wilrik og hans Tid (730–837)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Om sisliop Wilrili og hang Tid.
Wilhads nærmeste Eftermand i Bremer-Stiftet var,
fom vi læse, en af hans Lærlinger-, nemlig Wilrik, hvem
. Andre kalde Willar. Han klædte nu Bispestolen i 50 Aar,
lige indtil Ludvig den Ældres næstsidste Regjeringsaar.
Da der imidlertid i Bremer-Stiftets Gave- eller Tidende-
Vog staaer skrevet om Wilrik, at han forestod Menigheden
fra Karls 37te indtil Ludvigs 25de Aar, saa fattes der
paa den Maade 12 Aar i den nysnævnte Tidsregning.
Men det er troligt nok, at Bispeftolen i Bremen, ligesom
andetsteds-, paa Grund af de nylig omvendte Saxers Ulyst
til at staae under en Bistop, i al den Tid har staaet ledig.
Dette vinder især god Rimelighed, naar vi læse, at næsten
intet Aar gik bort, uden der jo var Krig, indtil Saxerne
endelig led et saadant Nederlag, at af dem, der boe paa
begge Bredder af Elben, hele 10,000 Mand tilligemed Kvinder
og Smaaborn bleve slæbte afsted til Frankrig. Dermed
naaede den langvarige Saxer- Krig sit 33te Aar, som er
Keiser Karls 37te Regjeringsaar og har for de srankiste
Kronikeskrivere Meget at betyde i) —
Paa samme Tid maatte ogsaa Slaverne underkaste
sig Frankernes Herredømme Ved den Leilighed skal Karl
have ladet bygge en Kirke i Nordalbinger-Staden H amb or g 5),
samt ndnævnt en vis Heridag, en from Mand, til Biskop
og Hersker fammesteds. Ham skjænkede han desuden Klostret
Rodnach i Gallieni), som et Fristed for de fjendtlige
Barbarer, ifald disse skulde gjøre ham Sædet altfor
uroligt. Hensigten med Alt dette var nemlig den, at gjøre
Kirken i Hamborg til Moder-Kirke for alle Slavernes
og Danskernes Folkefærd. Imidlertid opnaaede Keiser
Karl ikke at see denne for ham faa ønskelige Sag bragt istand;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
