Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Bog (788–936) - Rimbert som Erkebisp (865–888)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
»hetskede vildene Hær med toilesloseste Grumhed.«") Og
efterdi Danskere og Normanner paa Sjælehhrde-Em-
bedets Vegne ere undergivne Hamborg Stift, saa kan jeg
ikke forbigaae alle de Ulykker, som Herren dengang lod skee
ved disse Hedninger, og hvorvidt de udstrakte deres Magt
over de Christne. Alt dette skildres ynkeligt baade i Franke-
Kraniken og andetsteds. Saxland blev ved den Leilighed
odelagt af Danskere eller Normanner. HertUg Brun
faldt med 12 Grever3 Bistopperne Diderik og Markvard
nedsabledes. Frisland blev udplyndret, Staden Utrecht
odelagt. Bistoppen sammesteds·, den hellige Rabbo d, veg
tilbage for Forfolgelsen og. opslog sit Sæde i Deventer,
hvorfra han svang Banstraalens hævnende Glavind over
Hedningerne. Kolln og Trier stak Bitingerne i Brand;
Slottet i Aach en gjorde de til Hestestald 8). Maints be-
gyndte man, af Frygt for Barbarerne, at opbygge paany.
Kort sagt, Byer gik tilgrunde med deres Borgere, Bistopper
med hele deres Hjordz herlige Kirkebygninger brændtes til-
ligemed de Troende deri. Vor Ludvig gik as med Seiren
over Hedningerne, men dode kort derpaa; Frankrigs
Ludvig faldt, seirende og dog overvundet. Dette, som i
de keiserlige Aarboger udmales under ynkelige Klagemaal,
har vi, for at huske paa de Danske, kortelig berørt.
Men hvad har vi saa at fortælle om vor Erkebiskops
Virksomhed under Alt dette? Læs derom i hans Levnets-
bestrivelses det 20de Afsnit: »an at loskjobe Fanger tilsatte
han næsten Alt hvad han eiede; og ved at see den elendige
Tilstand, hvori Mange endnu fastholdtes af Hedninger, tog
han end ikke iBetcenkning at bortgive Alter-Kar.« Han
sagde- med den salige Ambrosius: »det er bedre at bevare
Sjæle for Herren, end Guld.« Kostbare ere altsaa de Kar,
som loskjobe Sjæle fra Døden. J Anledning af den For-
solgelse, hvis Skjærsild i de Dage bredte sig vidt ud over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
