Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anden Bog (936–1043) - Unwan (1013–1029)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
de gode Gjerninger, han berommes for, var ogsaa den Rid-
kjærhed for Gud, hvormed han stræbte at udrydde Trold-
mænd as Landet. Det er en Skare, der oversvommer hele
Barbariet3 men af disse Uhyrer vrimler det dog især i
Norge. Der har Spaamænd og Tegns-Udlæggere, Seidmænd
og Galdre-Sangere og Antichristens øvrige Følgesvende deres
Hjem; og ved deres Kunster og Blændværk blive de ulykke-
lige Sjæle et Legetøi sor Troldene. Alle det Slags Folk
var den hoisalige Kong Olaf bestemt paa at forfølge, for at
Forargelserne maatte komme afveien og Christendommen
styrkes og voxe i hans Rige. Mange Bistovper og Præster
fra England havde han hos sig; efter deres Formaning og
Lærdom beredte han selv sit Hjerte for Gud, og til deres
Veiledning overgav han sine Undersaatter. Jblandt disse
Mænd udmærkede sig Sigsred, Grimkil, Rodulf og
Bernhard ved Lærdom og Dyd. Disse gik ogsaa
paa Kongens Befaling til Sverrig og Gothland og til alle
Øerne hinsides Norge med Guds Ords og Jesu Christi
Riges Forkyndelse sor Barbarerne. Olaf lod ogsaa gaae
Bud med Foræringer til vor Erkebisp, hvem han bad om
at tage godt imod disse Bistopper, samt at sende sig Nogle
as hans egne, som kunde styrke de vankundige Normænd i
Christend ommen. ..
En lignende Kjærlighed til Religionen siges at have
prydet hiin anden Olaf, ham i Sverrig. J det Øiemed
at omvende sine Undersaatter til Christendommen, arbeidede
han med megen Jver paa at faae Asgudstemplet i Upsal,
midt i Sverrig, nedbrudt. Denne hans Hensigt vakte Hed-
ningernes Bekymring, og de indgik, siger man, den Astale
med deres Konge, at vilde han selv være Christen, skulde
han raade frit for den Egn i Sverrig, der bedst stod ham
an, til Menighedens og Christendommens Opbyggelse, men
saa maatte han ikke nøde Nogen as Folket, der ikke selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
