Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Dommer skulde have Embedskceds eller Øvrighedspost«i hans
Bispedommr. Det kunde umulig gaae fredeligt as; bleve de
verdslige Herrer tugtede for deres Uret, saa bleve de kun
desmere forbittrede. Saaledes skal Hertug B ernhard, i
hvis Øine Erkebispen paa Grund af hans høie Rang og
Judsigtsfuldhed var mistænkelig ofte have sagt, at denne
var ret ligesom ansat til at være Speider paa denne Kant,
for at sorraade Laudets Skrabeligheder til Fremmede og til
Keiseren ; og derfor skulde, saalænge han eller en af hans
Sønner var ilive, Bistoppen ikke have en rolig Dag i sit
Stift. Det var et Ord, der gik Bistoppen mere nær til
Hjerte, end Nogen sknlde formodet. Fra den· Tid af plagede
baade Harme og Frygt ham ·i den Grad, at al hans
Digten og Tragten gik ud paa hvad der kunde være Her-
tugen og hans Folk til Skade. En Tidlang holdt han gode
Miner og tog, i Mangel af anden Udvei,· sin Tilflugt til
Keiser-Hosset, som han ganske hengav sig til, idet han uden
mindste Hensyn til sig og Sine, eller til sit Bispe-Embede,
sagte at indynde sig hos Keiseren og hans Hossolk, blot for
at opnaae kirkelig Uafhængighed J dette Øiemed viste han
sig saa udholdende iHossets Tjeneste, saa" usortroden i at reise
i Hofsets Ærinder allevegne, og dertil at opbyde sine Folk, at
Keiseren forbausedes over den Mands Utrættelighed, og kaarede
ham til sin ypperste Raadgiver i alle Regjeringsanliggender.
Mange vare de Tog, paa hvilke Bistoppen fulgte med
Keiserem til Ungarn, til Slavenland, til Jtalie·n,
til Flandern. Hvert af disse Tog medførte store Om-
kostninger for Stiftet, hvorover mange Huse gik tilgrunde.
Her kan vi dog knn bringe to- af disse Farter i Erindring,
den. første -og sidste nemlig, den til Jtalien og den til
Ungarnz thi det var de to mmkeli ste, og begge løb dc
ulykkeligt af for os. Det Ungarske gLcog skal vi henimod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
