- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
124

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

124

store Har maatte de i syv samsulde Uger give Kost og Lonz
saa haardnakket var Circipanernes Modstand. Mange Tu-
sinde Hedninger faldt paa begge Sider; endnu flere slæbtes
i Fangenskab. Omsider tilbod Circipanerne at betale Kon- ·
gerne 15000 Talenter, og dermed opnaaede de Fredslut-
ningen. Vore Folk vendte triumpherende tilbage; Christen-
dommen var der ikke Tale om, Seierherrerne tænkte kun paa
Byttet. Saavidt om de til Hamborg Stist hør-ende Circi-
paners Tapperhed. At dette er Vegivenhedens rette Sammen-
hæng, har en høitstaaende Mand i Nordalbingien, hvem
jeg skylder flere andre Oplysninger, sorvisset mig om.
Engaug hørte jeg ogsaa af den høist sanddrue Konge af
Danmark, da han ·i en Samtale gjennemgik disse Be-
givenheder, den- Yttring, at Slaver- Folkene udentvivl sor-
længe siden med Lethed kunde været omvendt til Christen-
dommen, dersom ikke Saxernes Gjærrighed havde stillet sig
iveien derfor: »hos dem,« sagde han, »er der større Tilbøie-
lighed til at hæve Skatter, end til at omvende Hedninger.f«
Ja, det er Ulykken med de Mennesker, sat de ikke agte paa
den store Fare, deres Gridskhed styrter dem i ; sorst har de
med deres Gjarrighed sorsthrret«Christendommen ·i Slaven-
land, dernæst ved Grusomhed nødt de Undertrykte til at
gjøre Opstand, og- nu tilsideswtte de, ved blot at kræve
Pen-ge, lutter Penge, deres Frelse, der« ellers vilde være
villige til at -troe"). Det er- da altsaa en retfærdig Guds
Dom, at vi maae see dem voxe os over Hovedet, som
med Guds Minde ere blevne forhaerdede, netop sor at de
skal svinge Svoben over vor Ubluhed. Thi sandelig, ligesom
vi, idet vi synde, see os overvundne as Fjenderne, saaledes
ville vi, saasnart vi omvende os, være Fjendernes Over-
mænd. Naar vi nemlig as dem kun forlangte Troskab, saa
vilde de nu være frelste og ganske vist lade os være i Fred!

Saaledes var da vor Menighed virksom i Udlandet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free