Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
faae Fred. Da udnaevntes Erkebisperne Adelbert og
Anno til Formyndere, og Rigsforstanderskabet hvilede nu i
deres Haand. Begge vare de vistnok kloge og dygtige Stats-
mcend; dog synes den Ene langt at have overgaaet den
Anden, være sig deri, at han var heldigere eller maaskee
mere omhyggelig. Det stramtede Venskab mellem de to
Bisper var derfor heller ikke af synderlig Varighed; paa
Tungen var der Fred, men i Hjertet dødeligt Had. Bre-
meren var dog den Redeligfte, just fordi Medlidenheden
hos ham var overveiende, saa at han indskjcerpede Trostab
indtil Døden mod sin Herre og Konge. Kgllneren der-
imod var en haardhjertet Mand, som beviislig fveg Kongen,
og som desuden var Reenkesmeden til alle de Sammen-
svcergelser, der i hans Tid opkom. « En aabenbar Gnier
var han nemlig; «og hvad han enten i Hjemmet eller ved
Hoffet kunde skrabe sammen, det anvendte han paa at ud-
smykke sin Kirke.. Stor var den iforveien, men nu ud-
videde han den- saaledes, at den i Størrelse overgik alle
andre Kirker. Endvidere sorsremmede han i·den Grad Slægt
og Venner og Hjaelpepraester til de høieste Æresposter, at
disse atter kunde spille andre Smaafolks Beskyttere. De
Fornemste blandt disse vare Wetzel iMagdeborg, Broder
til Erkebispen, og deres Frrende Vurkard, Bistop i
.Halberstadt; ligeledes Knno, beskikket til Bistop i Trier,
men endnu for sin Jndscettelfe prhdet— med Marthrkronen af
et niisnndeligt Præsteskab3 fremdeles Eilbert i Minden
og Wilhelm iUtrechtz desuden i Jtalien Vistopperne
i Akvileja og Parma, samt flere Andre, som det vilde
blive for vidtløftigt at opregne. Alle disse bleve ved Annos
Indflydelse og Gunst ophøiede til Ære og Værdighed; og
til Gjengjceld kappedes de om at understøtte og hædre
deres Velhnder i hans Foretagender. Saaledes kom denne
Mand, efter hvad vi have bragt i Erfaring, til at spille en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
