- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
145

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

145

lader os udslette ham af de Levendes Land !« Saa lagde de
mangfoldige Raad op og udstødte mangehaande Bebreidelser
imod Erkebispen, som dengang, i Mangel af et mere
sikkert Tilflugtssted, sad i Bremen, omleiret og bevogtet
af Fjenderne. Og medens hele den hertugelige Slægt drev
Spot med Hyrde og Menighed, med Folket og Helligdommen,
var det dog. især Magnus, der rasede fremfor Alle og roste
sig af at være den, der var bleven opbevaret til at kue den
oprorske Kirke. Denne Prinds Magnus altsaa, Hertugeus Smi,
fik Samling paa en heel Røverhonde, hvormed han sagte at komme
Kirken og Kirkens Hyrde anderledes tillivs end hans Forældre
havde prøvet paa, idet han nemlig vilde see til, at faae en
Ende paa den lange Trætte, ved enten at lemlcefte Bispen
eller gjøre det heelt af med ham; Bistoppen havde ingen
Herr til sin Hjælp-; men hans Snildhed i at see sig for
svigtede ham- ikke. Just som han allerbedst holdtes beleiret
af Hertitg Magnus, flygtede han om Natten hemmelig til
Goslar, hvor han rolig tilbragte et halvt Aar paa sit
Landgods ved Lochten. Hans Leir og Tjenerflab blev ud-
plyndret af Fjenden. Da Kniven saaledes var sat ham paa
Struben, indgik han et ligesaa vanærende som nodtvungent
Forlig med Voldsmanden , ved nemlig at tilbyde denne
over tusinde Gaarde, der tilhorte Stiftet, som Lehn, og
dermed at tilkjobe sig sin Fjendes Krigstjeneste, i den Hen-
sigt, at Mag nus ærlig skulde forfægte Kirkens Ret til
Grevskaberne i Frisland, hvoraf Bernhard forholdt
Erkebispen det. ene, Egbert det andet. Saa var da
Bremens Vispedomme ligesom treflakt, idet Uto besad den
ene Trediedeel, M agnuss den anden, og kun den tredie
levnedes Erkebispem og det endda med Nød og nccppe. Thi
ogsaa Bispegaardene og Kirkens Tiender7«), som skulde tjene
til Klerkes, Enkers og Trængendes Ophold —- Alt var
taget i Brug af Lægfolk, saa at indtil denne Dag Skjoger
10

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free