- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
150

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150

helbredende Jærtegn for Folks Øine.« ——— Saaledes har vi
as denne Mands Fremstilling ost vor Kundskab om Alt hvad
vi har meddeelt eller fremdeles skulle meddele angaaende
Barbarerne. · "

Imidlertid hensad vor Erkebisp, efter Sigende for-
drevet fra Hoffet as den misundelige Bistop i Kolln, som
en Privatmand iBremen, eenlig og rolig. Ja rolig, dersom
han blot havde havt Sindsro i samme Grad som han havde
legemlig Hvile. Hvor lykkelig vilde han ikke været, dersom
han havde ladet sig nøie med sit Stifts lovlige Eiendom og
med sin rige Fædrenearv, og enten aldrig eller dog kun
sjelden havde indfundet sig ved Hoffet Man læser dog om
andre store Mænd, at de, med Ringeagt for verdslig Ære,
have skhet Hosfet som et nyt Sæde for Asgudsdyrkelse, i den
Erkjendelse, at man, ved at trække sig tilbage fra den store
Verdens Uro og fra Hoflivets Tummel til et eenligt Livs
tænksomme Ro, ligesom styrer ind i Lyksalighedens trygge
Havn 88). Men vor Erkebisp gik lige den modsatte Vei.
Han satte den rette Viisdom deri, at man tilbedste for
Kirken ikke blot skulde paatage sig besværlige Forretninger i
Hoffets Tjeneste, men endog, hvis det behøvedes, for
Hosfets Skyld uden Betænkning udsætte sig for Farer og
for Døden selv. Ja, hvis jeg ikke feiler, saa tyede han i
Forstningen til Kongens Hof, for der at skaffe sin Kirke
Anseelse; men efter derved at have tilsat eller rettere bort-
kastet Alt hvad han eiede og havde, endte han med, kun at
arbeide paa sit Bispedommes Udfrielse. Ligesom det nu var
Ærgjærrigheden, der forledte ham til det Første, saaledes
var det Kirkens Nod, der paabod det Sidste. Havde nemlig
Kirken iforveien idelig været en Gjenstand for misundelige
s Angreb af dette Lands Hertuger, saa var og er den nu
omsider indskrænket til et Intet. Den Elendighed,s han
saaledes oplevede, . græd han hver Dag sine modige Taarer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0190.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free