Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
·153
alt hans Gods, idet han med høi Latter forsikkrede, at Le-
gemets Spaegelfe kom Sjælen tilgode, og Tab af Gods var
Bod for Synder. Følgen blev, at de Forstandere, han be-
troede sin Fuldmagt,— over-skred Maalet i at udplyndre og
afstraffe. Det gik efter Spaadommem »Jeg er lidt vred, «
men de har selv hjnlpet med til Ulykken, siger Herren.«
Der sad altsaa Crkebispen i Bremen og havde Jntet
mere at leve af, undtagen Rov fra de Fattige og de hellige
Klostersamfnnds Midler. Det større Provsti i Stiftet
forestod hans nnderdanige Tjener Svidger. Denne satte
Mødrenes Midler overstyr, og blev dernæst afsat, fordi han
havde slaaet en Diakonns ihjel; blev saa- igjen indsat i sit
Embede, men da han ikke mere kunde svare Brødrene eller
sin Herre nogen Afgift af fin Tjeneste, maatte han flygte
for Erkebispens Vrede og for fin egen onde Samvittighed.
Saaledes kom Provstiet i Erkebispens Vold, og blev ved egen-
nyttige Forstandere ynkelig sønderplukket. Ligedan gik det med
hvert Samfund; Bispen var vred paa Provsten, Provsten tog
galt paavei med Brødrene, og saaledes ødtes alt Kirkens Gods.
Endnu var blot Herberget gaaet fri for Ødelæggeler, det
Herberge, som oprindelig var stiftet af Ansgar, og som
ved de efterfølgende Fædres Omhn havde holdt sig ube-
staaret indtil Hr. Adelberts Dage. Da blev vor Dom-
provst, som en tro og klog Huusholder, sat til at bestyre de
Fattiges Almisser. Jeg tør nu ikke bestemme, hvor stor en
Synd det er at bedrage Fattigfolk for hvad der hører dem til;
Kirkelovene kalde sligt enten Tempelrov eller Mord; knn Saa-
meget tør og bør jeg sige, samtlige Brødre nfortalt, at i
alle de 7 Aar, Bispen endnu levede, blev der fra Breiner-
Kirkens beromte og rige Stiftelse ikke nddeelt ringeste Al-
misse. Dette maa dog vel kaldes en Ynk og en Umenneste-
lighed, aldenstund der var trykkende Hungersnød, og mange
Fattige fandtes liggende døde allevegne paa Gaderne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
