- Project Runeberg -  Adam af Bremen om Menigheden i Norden under Erkesædet i Bremen og Hamborg (788-1072) /
165

(1862) [MARC] Author: Adam Bremensis Translator: Peter Wilhelm Christensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tredie Bog (1043–1072) - Adelbert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

165

han paa hver af sine Forgjængeres Aarsdage af Godset
Bramstedt vilde have rigelige Maaltider uddeelte til Brø-
drene og de Fattige; Noget, som ellers ingen Bistop havde
for Skik at yde.

Blandt mange andre Tegn paa hans Bod og Bedring
er ogsaa dette mærkeligt, at i de fem Aar, han levede efter
Stiftets Ødelæggelse og sin egen Forviisning, gik han aldrig
iBad, saae han aldrig fornøiet ud, kom han sjelden frem
ved offentlige Leiligheder eller deeltog i Gjæstebud, undtagen
naar han skulde til Hove, eller naar Dagens Høitidelighed
krævede det. O hvor ofte har vi ikke seet hans Ansigt for-
mørket as Graad ved Tanken om Stiftets Ødelæggelse, eller
ved Synet af selve Ødelæggernei Engang — det var en
hoihellig Juledag —- var Hertug Magnus tilstede, og der
var stort Selskab; og ved Maaltidets Slutning bleve de
muntre Gjæster ikke blot høirøstede, men klappede i Hæn-
derne; det var nu Sædvane. Men Erkebispen huede det
ilde. Han gav de tilstedeværende Brødre et Vink, som til-
lige gjaldt Forsangerenz denne maatte istemme Opsangen:
»Synger for os en Sangi« Atter støiede de verdslige
Herrer; da lod han begynde med: »Vi biede paa Freden,
og den kom ikke!« — Tredie Gang lød Skraalet og Klangen
af de fyldte Bægrez da blev han meget vred, hævede Taflet
og istemte med høi Røst: »Herre, vend vort Fangenskab,«
hvortil Choret faldt ind med: »som Strømmen i Syd!«
Dermed trak han sig, efterfulgt as os, tilbage til Bedesalen
og græd bitterlig. »Jeg holder ikke op med at græde« —-
tog han nu Ordet —- »førend den retfærdige og stærke og
langmodige Dommer udsrier min, eller rettere, sin Kirke,
som han seer ynkelig sønderrevet af Ulve, medens selve
Hyrden forhaanes. Thi opfyldt er deres Ønske, som have
sagt: lader os arve Guds Helligdom og neddysse alle Guds
Høitidsdage paa Jorden, og udrydde Folkets Mænd, saa at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:12:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adamafbrem/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free