Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - w) Hven denne danske Biskop er - x-ø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256
dette Markgrevskab kun staaer paa Papiret, eller i fin Tid
har bestaaet i Virkeligheden, er altsaa et Spørgsmaal, som
for det Første angaaer en langt mindre betydelig Sag, end
det i Stridens Hede har faaet Udseende af, og som for det
Andet hænger altfor noie sammen med Henriks og Ottos
Seire over Gorm og Harald og oieblikkelige Overmagt over
Danmark, til at kunne besvares uden Hensyn dertil. Naar
desuden Erkebistop Adelbert, i Anledning af Svend
Estridsons Ønske om at saae opretdet et nordisk Erkefkrde,
erklærer at ville samthkke deri, dog med det Forbehold, at
Erkesædet i Bremen skal naae lige op til Slesvig hinsides
Eideren, saa er dette atter Noget, som bliver langt for-
klarligere under den Forudsætning , at det har sin Rigtighed
med hvad A. fortæller om det slesvigste Markgrevskab.
. ermed er Spørgsmaalet om det slesvigste Markgrevsiab
vistno ingenlunde afgjort; imidlertid haaber jeg dog at
have stillet dets Gjenstand i et klarere Lys, navnlig for
Adams Vedkommende. Endnu skal jeg blot tilføie, at jeg
anseer Tillæg 82 for uforenelig med Adams hele ovrige Be-
tragtning as de her omhandlede Forhold , saa dette Tillaeg
maa nok henregnes til de nægte.
se) Dette Udtryk sigter til et bekjendt Udsagn af den ro-
merske Digter Ennius om Fabius Cnnctator·: unus
qui uobis ondetando restituit rens. Dette Vers .(»han
som ene ved Nolen igjen vor Sag fik istandbragt«) behøver
A. ikke just at have læst sig til hos Virgil; han kan gjerne
have fundet det hos C icero. Om det er en smagfuld
Anvendelse, han har gjort deraf, er et andet SporgsmaaL
y) Vel ikke fuldt 5 Aar, men kun fra Slutningen af
Aaret 961 til Begyndelsen af 965. Endvidere maa mærkes,
at Ottos Kroning ikke falder i hans 28de, men i hans
26de» Regjeringsaar, 126 Aar efter Karl den Stores
Kroning. -
z) Læseren seer nok, at A. forvexler Jesus og Jo-
dannes.
saa) Altsaa efter Adams Regning, Aar 971; men i
Virkeligheden Aar 968. Denne Adelbert dode Aar 981.
ak) Dette er en Feiltagelse. Vendlerne eller, som de
siden aldtes, Longobarderne er et ganske andet Folk end
Vandalerne, som de netop laae i Krig med. See
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
