Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Moskva efter den, og i Løbet af en Ugestid vil
Ouverturen være her. Apropos, vedblev han: — jeg
komponerede igaar en ny Romance; Ordene er ogsaa af
mig. Skal jeg synge den for Dem? Jeg véd ikke,
hvordan den er, ... Belenitzin syntes, den var
allerkjæreste, men jeg bryder mig ikke stort om hendes
Mening; jeg vilde gjerne vide, hvad De synes. Naa
men det kan vi jo forresten ogsaa altid gjøre senere
engang!
— Hvorfor senere? faldt Marja Dmitrievna ind:
— hvorfor ikke ligesaa godt nu straks?
— Ja som De vil! sagde Panschin med et
fornøjet, selvtilfreds Smil, der plejede at forsvinde
ligesaa pludselig, som det viste sig ... Han skubbede
med Knæet Stolen nærmere hen til Klaveret, satte
sig, anslog nogle Akkorder, og gav sig saa til at
synge følgende Romance, hvis Ord han udtalte
meget tydeligt:
»Højt mellem tavse Sky’r, som Himlen dækker,
Gaar Maanen i sin Pragt.
Og dog i Havets Dyb den Bølgen vækker
Med Troldomsmagt.
Dig, Straalerige, Bølgen i mit Hjerte
Til Maane kaared sig:
Sin høje Jubel som sin dybe Smerte
Den har fra Dig!
Af Elskovskval og Længsler, hede, ømme.
Fortæres evigt jeg:
Du kjender Lidenskabens blussende Drømme,
Som Luna, ej!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
