- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
22

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Den anden Strofe havde Panschin foredraget
med særligt Udtryk og Kraft; man syntes næsten,
man kunde høre Bølgeslaget i det brusende
Akkompagnement. Efter Ordene »Fortæres evig jeg« ..
udstødte han et sagte Suk og lod Stemmen gaa
ned i morendo. Da han tav, ytrede Lisa sit Bifald
med Motivet; Marja Dmitrievna sagde: »Nydeligt!«
.. men Gedeonovsky udbrød: »Fortryllende! baade
Poesi og Harmoni er aldeles betagende!« ..
Lenotschka saa’ op paa Sangeren med barnlig,
ærefrygtsfuld Skyhed. Kort sagt, alle de
Tilstedeværende havde syntes godt om den unge Dilettants
Komposition: men ude i Entreen, halv skjult af
Døren, stod der en allerede noget ældre Mand, som
lige var kommet, og han havde — hvis man ellers
turde dømme efter den Maade, hvorpaa han bøjede
Hovedet og trak paa Skuldrene, — ikke havt
synderlig stor Glæde af Panschins Romance, tiltrods
for at den var saa nydelig. Han blev staaende et
Øjeblik og betænkte sig, slog med et grovt
Lommetørklæde Støvet af sine Støvler, gav sig saa
pludselig til at misse med Øjnene, bed sig i Læben
med en gnaven Mine, krummede sin iforvejen
krogede Ryg endnu mere, og traadte langsomt ind i
Stuen.

— Ah! Kristophór Feodoritsch! Goddag!
udbrød Panschin, saasnart han fik Øje paa ham, og
sprang op fra Stolen: — Jeg havde ingen Anelse
om, at De var her, .. jeg vilde saamænd ikke for
aldrig dét have indladt mig paa at foredrage min
Romance, naar De var tilstede. Ja for jeg vèd nok,
De holder ikke af let Musik!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0026.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free