- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
58

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svar fra ham: han takkede Faderen for den Venlighed,
som han viste hans Kone, for de Penge, som han sendte
ham, lovede ogsaa snart at komme tilbage ... og
kom alligevel ikke. Aaret 1812 tvang ham endelig
til at forlade Udlandet. Fader og Søn saa’s igjen
efter en sexaarig Adskillelse: de omfavnede hinanden,
og der blev ikke talt et eneste Ord om den tidligere
Uenighed. Gemyterne var dengang optaget af
andre Ting: hele Rusland havde rejst sig, og de
følte Begge, at der rullede russisk Blod i deres
Aarer. Peter Andreitsch sendte paa egen Bekostning
en hel Flok Landeværnsmænd i Marken. Da Krigen
var endt og Faren overstaaet, begyndte Ivan
Petrovitsch imidlertid igjen at kjede sig. Han længtes
tilbage til den Verden, der var bleven ham en
Fornødenhed og hvor han følte sig hjemme. Malanja
Sergejevna kunde ikke være ham nogen Hindring,
dertil havde hun altfor ringe Betydning i hans Øjne.
Hun blev endog skuffet i sine Forventninger, idet
ogsaa hendes Mand sluttede sig til den Anskuelse,
at det var fornuftigst at overlade Fedjas Opdragelse
til Glafyra. Ivan Petrovitsches stakkels Kone kunde
ikke bære det ny Slag og den ny Skilsmisse:
uden at knurre gik hun ud som et Lys, i Løbet af
nogle faa Dage. Hun havde aldrig i hele sit Liv
kunnet gjøre Modstand mod Nogen, og hun satte
sig heller ikke op mod sine Lidelser. Hun havde
allerede mistet Evnen til at tale, Dødens Skygger
gled hen over hendes Ansigt; men der laa endnu
bestandig i disse Træk et Udtryk af taalmodig
Eftertanke og stille, ubrødelig Hengivenhed: hendes
Blik hvilte paa Glafyra med den samme stumme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free