Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underdanighed som altid, og ligesom Anna
Pavlovna paa sin Dødsseng havde kysset Peter
Andreitsch’s Haand, saaledes trykkede nu hun Glafyras
Haand til sine Læber og anbefalede sin eneste Søn
til hende. Saadan afsluttede dette stille, milde
Væsen sin jordiske Løbebane. Reven op, Gud maa
vide hvorfor, af sin Fædrenejord og uden videre
kastet tilside, ligesom et Træ, der er bleven rykket
op og kastet hen med Roden ivejret, sygnede hun
hen og gik sporløst ud, og der var Ingen, der tog
sig det nær. Den Eneste, der sørgede ved
hendes Død, var hendes Kammerpige, og maaske
ogsaa Peter Andreitsch. Den Gamle savnede
Svigerdatterens godmodige Ansigt og stille Omgang.
»Farvel, Du fordringsløse Stakkel, og tilgiv mig!«
hviskede han, da han inde i Kirken for sidste Gang
gjorde sit Buk for hendes jordiske Hylster. Han
græd, da han kastede sin Haandfuld Jord paa
hendes Kiste.
Han selv overlevede hende ikke ret længe,
ikke mer end fem Aar. I Vinteren 1819 døde han,
roligt, i Moskva, hvor han var flyttet hen med
Glafyra og sin Sønnesøn. Før sin Død befalede
han, at man skulde begrave ham ved Siden af Anna
Pavlovna og »Malascha«. Ivan Petrovitsch opholdt
sig dengang for sin Fornøjelses Skyld i Paris: han
var traadt ud af Tjenesten kort efter 1815. Da han
fik Nys om Faderens Død, besluttede han at vende
tilbage til Rusland. Han maatte se at faa bragt
sine Pengesager i Orden; og desuden var, som
Glafyra skrev, Fedja tolv Aar gammel, saa det var
paa Tide at tænke alvorligt paa hans Opdragelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
