- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
72

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med bar Hals, og havde et tandløst Smil i det
affektért bekymrede, intetsigende Ansigt. Længst
tilbage i Logen endelig sad der en gammelagtig Herre:
han var i en vid Kjole og højt Halsbind, havde et
Udtryk af bornert Selvtilfredshed og en Slags
krybende Mistænksomhed i de smaa Øjne, havde
sværtet Knebels- og Bakkenbart, en bred, tankeløs
Pande og et Par visne Kinder ... efter Alt at dømme:
en General i Forstærkningen ... Lavretzky havde ikke
Øjnene borte fra den unge Dame, der havde gjort
et saa dybt Indtryk paa ham, — da pludselig
Logedøren gik op, og Mikalevitsch traadte ind i Logen.
Dét, at dette Menneske — saa at sige den eneste
Bekjendt, han havde i hele Moskva — viste
sig sammen med den eneste unge Pige, som havde
samlet al hans Opmærksomhed om sig, ... dét
forekom ham betydningsfuldt og besynderligt!
Han blev ved at stirre op mod Logen, og det
undgik ikke hans Opmærksomhed, at saagodtsom alle
de Personer, der befandt sig i Logen, behandlede
Mikalevitsch som en gammel Bekjendt. ...
Forestillingen paa Scenen mistede sin Tillokkelse for
Lavretzky; selv Motschalov, der den Aften var rigtig i
Aande, gjorde ikke videre Indtryk paa ham. Paa
et særlig pathetisk Sted saa’ han uvilkaarlig op
paa den Skjønne: hun havde bøjet sig helt
forover, hendes Kinder brændte; lystrende hans
ufravendte Øjekast’s Tiltrækningskraft gled hendes
Blik, der havde været fæstet paa Scenen, langsomt
ned paa ham og dvælede ved ham. ... Hele
Natten kunde han se det Blik. Den kunstigt
opkastede Dæmning var endelig blevet gjennembrudt:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0076.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free