Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han sitrede og blussede ... Strax næste Morgen
gik han hen til Mikalevitsch. Af ham fik han at
vide, at den Skjønne hed Varvara Pavlovna Korobin;
at den gamle Herre og den gamle Dame, der havde
siddet i samme Loge som hun, var hendes Fader
og Moder; samt at han, Mikalevitsch, havde gjort
Familiens Bekjendtskab for et Aars Tid siden hos
Grev N., medens han var i »Kondition« ude paa
Landet i Nærheden af Moskva. Enthusiasten
udgød sig i de varmeste Lovtaler over Varvara
Pavlovna.
»Dét, min Ven, udbrød han med den ham
ejendommelige, høje, syngende Akcent: — det er
en aldeles overordenlig ung Pige, et Geni en
Kunstnerinde i Ordets rette Forstand, og saa
desuden hjertensgod!« ... Da han kunde mærke af
Lavretzkys Spørgsmaal, hvor stærkt et Indtryk Varvara
havde gjort paa ham, foreslog han ham at indføre
ham i Huset, og tilføjede, at man betragtede ham,
Mikalevitsch, som et Lem af Familien, samt at
Generalen slet ikke var stolt, men at Moderen var saa
dum som en Gaas. Lavretzky blev rød i Hovedet,
mumlede noget uforstaaeligt Tøjeri, og løb sin Vej.
I hele fem Dage anstrengte han sig forgjæves for
at blive Herre over sin Ængstelighed; sjette Dagen
iførte den unge Spartaner sig endelig en ny Uniform
og stillede sig til Disposition for Mikalevitsch. Som
gammel Bekjendt af Huset nøjedes denne med at
stryge Haaret op fra Panden, — hvorefter de Begge
begav sig hen til Korobins.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
