- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
77

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blodet i Fart og vakte Længsler, men som ganske
sikkert ikke skræmmede tilbage.

Lavretzky ledte Samtalen hen paa Teatret og
paa den sidste Forestilling. Hun begyndte strax at
tale om Motschalov og lod det ikke blive ved
Udraab og Suk, men gjorde angaaende hans Spil
forskjellige træffende Bemærkninger, som vidnede
om kvindeligt Skarpsind. Mikalevitsch kom med
en Ytring om Musik. Hun satte sig, uden Spor af
Snerperi, til Klaveret og spillede med korrekt
Udtryk nogle Chopinske Mazurkaer, der netop dengang
var begyndt at komme i Mode. Imidlertid var det
blevet Middagstid. Lavretzky rejste sig for at gaa,
men man bad ham om at blive og spise; ved
Bordet opvartede Generalen ham med en ægte Lafitte,
som Tjeneren i en Fart havde maattet hente fra
Deprets Kjælder ... Sent om Aftenen kom Lavretzky
hjem, og sad længe uden at klæde sig af, med
Hænderne for Øjnene, aldeles betaget af Henrykkelse.
Først nu, troede han, havde han forstaaet, hvad
det vilde sige at leve; alle hans Beslutninger og
Planer, alt dette Vanvid, dette intetsigende Snak
var som hvirvlet bort i et Nu; alle hans Sjæls Kræfter
havde koncentreret sig i èn eneste Følelse, èn
Længsel: Længsel efter Lykke, Besiddelse,
Kjærlighed, .. en Kvindes berusende Kjærlighed ... Fra
den Dag af besøgte han ofte Korobins. Og et
halvt Aar efter erklærede han sig for Varvara
Pavlovna og anholdt om hendes Haand. Hans
Tilbud blev modtaget. Generalen havde allerede
for længe siden, ja maaske allerede den Aften, da
Lavretzky aflagde sit første Besøg, udspurgt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free