Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XIV
- XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mikalevitsch om, hvor mange Sjæle hans Ven ejede.
Og Varvara Pavlovna, som hele Tiden, medens
Lavretzky gik og gjorde Kur til hende, ja endog
i det Øjeblik han friede, havde bevaret sin vante
Munterhed og Sjælsro, .. Varvara Pavlovna var
ligeledes nøjagtig underrettet om, at hendes
Tilkommende var rig. Kalliope Karlovna for sit
Vedkommende tænkte ved sig selv: »Meine Tochter
macht eine schöne Partie« — og kjøbte sig en ny
Fløjls Baret.
XV.
Hans Tilbud blev altsaa modtaget, men kun
paa visse Betingelser. For det Første skulde han
øjeblikkelig forlade Universitetet: man plejer jo dog
virkelig ikke at gifte sig som Student, og desuden
— var det ikke en besynderlig Idè, at en
sexogtyveaarig og ovenikjøbet velhavende Godsejer vilde
gaa og tage Undervisning ligesom en Skoledreng?
For det andet paatog Varvara Pavlovna sig personligt
at bestille og kjøbe Udstyret, ja endog at bestemme,
hvad Presenter Brudgommen skulde give. Hun
havde megen praktisk Sans, megen Smag, en
levende Forkjærlighed for Komfort og fortrinlig
Færdighed i at tilvejebringe den. Lavretzky blev
navnlig slaaet af hendes Talent i saa Henseende,
da han, et Par Dage efter Brylluppet, sammen med
sin unge Kone kjørte ud til Lavriky i en magelig
lille Kareth, som Varja havde kjøbt til ham. Saa
forstandigt og praktisk hun dog havde betænkt
Alting iforvejen! Saadanne nydelige Rejseetuier,
saadanne sirlige Toiletæsker og Kaffekander der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0082.html
