Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde faaet Lyst til at blande sig i Svigersønnens
Anliggender. Han mente, at naar der var Tale
om en saa nær Slægtnings Ejendomme, behøvede end
ikke en General at skamme sig ved at bestyre dem.
(Det tør iøvrig forudsættes, at Pavel Petrovitsch
ikke vilde have forsmaaet at bestyre selv et
fuldstændig fremmed Menneskes Ejendom, dersom der
var blevet givet ham Lejlighed dertil.) Varvara
Pavlovna lagde en meget kløgtig Angrebsplan:
uden at stille sig selv frem i Forgrunden,
tilsyneladende fuldstændig optaget af Hvedebrødsdagenes
Jubel og Landlivets Stilhed og kun bekymrende
sig om Musik og Lekture, bragte hun lidt efter lidt
Glafyra Petrovna paa dét Punkt, at den gamle Jomfru
tilsidst en smuk Morgen kom farende, ude af sig selv,
ind i Lavretzkys Kabinet, kastede Nøgleknippet hen
paa Bordet lige for Næsen af ham, og erklærede, at hun
var ikke længer i Stand til at bestyre Godset,
hun vilde ikke blive et Minut længer paa Gaarden.
Lavretzky, som var behørig forberedt, indvilligede
øjeblikkelig i, at hun rejste. Dét havde Glafyra
Petrovna ikke ventet. »Godt, sagde hun, og der
kom et truende Udtryk i hendes Blik: — jeg sèr
nok, jeg er tilovers her! jeg vèd ogsaa, hvem det
er, der jager mig herfra, fra den Rede, hvor jeg er
voxet op. Men husk paa, hvad jeg siger Dig,
Nevø: Du vil heller aldrig faa bygget Dig en Rede;
Du vil ogsaa komme til at flakke om hele dit Liv
igjennem. Det er den Velsignelse, jeg giver Dig!«
Samme Dag rejste hun ud paa sit lille Gods,
og en Uge efter ankom General Korobin og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
