- Project Runeberg -  En Adelig Rede /
95

(1890) [MARC] Author: Ivan Turgenev Translator: Vilhelm Møller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Fra den Dag var Nastaszja ikke veget fra hendes
Side. Det var en Kone med et muntert og
mildt Gemyt, en barnløs Enke, som stammede
fra en fattig adelig Familie; hun havde et rundt
Hoved, graat Haar, fine hvide Hænder, et venligt
Ansigt med grove, godhjertede Træk og en temmelig
komisk Opstoppernæse; hun nærede den dybeste
Ærefrygt for Marfa Timofejevna. Denne holdt for den
Sags Skyld ogsaa meget af hende, skjøndt hun plejede
at drille hende med hendes ømme Hjerte: Nastaszja
kunde nemlig godt lide unge Herrer, og en ganske
uskyldig Hentydning til dette Forhold fik hende
øjeblikkelig til at rødme. Hele hendes Formue
beløb sig til tolvhundrede Papirsrubler; hun levede
paa Marfa Timofejevnas Bekostning, men stod
fuldstændig paa lige Fod med hende. Marfa Timofejevna
vilde da heller aldrig have fundet sig i, om Nogen
havde vist hende Underdanighed.

— Ah, Fedja! udbrød hun, da hun fik Øje
paa Lavretzky: — iaftes fik Du ikke min Familie
at se: nu kan Du tage den hele i Øjesyn paa en
Gang. Vi er samlede her Allemand til Thedrikning;
det er den anden Kop The, Helligdagstheen. Du
maa godt gjøre Kur til hele Besætningen: men Du
gjør vist ikke Lykke hos Schurotschka, og Katten
kradser Dig bestemt. Rejser Du idag?

— Ja, om Lidt. — Han satte sig paa en
lav lille Stol. — Jeg har allerede sagt Farvel til
Marja Dmitrievna. Jeg har ogsaa talt med Lisaveta
Mikajlovna.

— Kald hende dog ligefrem Lisa, Fa’erlil; og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free