Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
ikke noget om det endnu; og alligevel løber hun
om og fortæller det til Alle og Enhver!
— Hvorfor siger De »Gud være lovet«? spurgte
Lavretzky.
— Fordi jeg ikke synes om den Knægt. Og
hvad Glædeligt skulde der ogsaa være i det,
naar Alt kommer til Alt?
— De synes ikke om ham?
— Nej, hvad skal han løbe og bedaare alle
mulige Mennesker for?! Er det ikke nok, at
Na-staszja Karpovna her er forelsket i ham?
Den stakkels Enke blev umaadelig forlegen.
— Men hvor kan De dog sige saadant Noget,
Marfa Timofejevna! udbrød hun og blev pludselig
aldeles højrød i Ansigtet og helt ned paa Halsen,
— Og som den Gavtyv saa har forstaaet,
hvordan han bedst skulde besnære hendel vedblev
Marfa Timofejevna: — han har foræret hende en
Snustobaksdaase! Bed hende om en Pris, Fedja,
saa skal Du blot se, saadan en nydelig Daase
det er: paa Laaget er der et Billede af en
Husar tilhest. Jo, Du er opdaget, Bedste! det
Klogeste, Du kan gjøre, det er saamænd at lade
være at forsvare Dig!
Nastaszja Karpovna blev ved at gjøre
afværgende Haandbevægelser.
— Naa, men nu Lisa . . . hvad synes hun om
ham? spurgte Lavretzky.
— Det lader til, hun kan lide ham, . . . skjøndt
Himlen maa vide, hvad hun kan! En Menneskesjæl
er som en mørk Skov, og navnlig da en ung
Piges Sjæl! Der er nu f. Ex. Schurotschkas Sjæl
En adelig Rede. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
