Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
vær Du kun rolig: Panschin skal ikke faa Lisa,
— ham er hun dog ikke bestemt for.
— Jeg er virkelig ogsaa meget rolig 1 sagde
Lavretzky, og gik.
XVIII.
Fire Timer efter var han allerede paa Vejen
hjem. Hans Tarantasz rullede rask hen ad
Landevejen. Det havde ikke regnet i hele fjorten Dage;
en fin, hvidlig Taage opfyldte Luften og skjulte de
fjerne Skove for Øjet; der lugtede af Ildebrand.
En Mængde graalige Smaaskyer med utydelige
Omrids havde samlet sig oppe paa den
blaaligt-blakkede Himmel; en temmelig skarp Vind strøg
uafbrudt gjennem den tørre Luft men dæmpede
ikke Heden. Med Hovedet lænet tilbage mod
Vognpuden og Armene overkors over Brystet sad
Lavretzky og saa’ frem for sig: paa de lange Strimer
dyrket Land, der ligesom Blade i en Vifte drog
forbi ham; paa Pilebuskene, der nu og da dukkede
op; paa de forundrede Ravne og Krager, som
mistroisk-dumt skævede efter den forbirullende Vogn;
og paa de lange Grænse-Furer, hvor der voxede
Bynke, Malurt og Røn. Han saa’ frem for sig . . .
og denne tavse, friske; frugtbare Steppe, dette
Grønne, disse langstrakte Bakker, Kløfterne med
det låve Egekrat, de graa Landsbyer og de tynde
Birkelunde — hele dette russiske Landskab, som
han i saa lang Tid ikke havde set, fyldte hans
Sjæl med paa éngang søde og sørgmodige
Stemninger og lagde sig som et forunderligt, velgjørende
Tryk paa hans Bryst. De Tankebilleder, der lang-
7 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
