Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Pind, med den ene Næve plantet i Siden, og stirrede
ufravendt paa den lukkede Dør; Lavretzkys Tjener
var blevet staaende i den maleriske Stilling, hvori
han var sprunget ned, og holdt med den ene Haand
i Kudskesædet.. . Den Gamle kom med Nøglerne; han
bugtede sig aldeles unødvendigt som en Slange og
holdt Albuerne højt ivejret for at faa Døren lukket
op, — traadte saa tilside, og gjorde igjen et dybt Buk.
»Saa er jeg da kommet tilbage, ... er hjemme
igjen!« tænkte Lavretzky, da han gik ind i den
lille Forstue, og den ene Vindusskodde efter den
anden larmende og raslende blev smækket op, og
Dagslyset strømmede ind i de ubeboede Værelser.
XIX.
Det lille Hus, som Lavretzky var traadt ind i,
og hvor Glafyra Petrovna for to Aar siden var død,
skrev sig fra det forrige Aarhundrede og var bygget
af solidt Fyrretræ; det saa1 brøstfældigt ud, men kunde
alligevel godt holde sammen i halvtreds, ja flere Aar
endnu. Lavretzky gjorde en Ronde gjennem
Værelserne, og gav (til stor Forfærdelse for de matte
Fluer, som, pudrede paa Ryggen med hvidt Støv,
var blevet siddende ubevægelige paa det øverste
Stykke af Dørkarmene) Ordre til at lukke alle
Vinduer op; de havde ikke været aabnede, siden
Glafyra Petrovna døde. — Alt inde i Huset havde
faaet Lov at staa, som det stod: de smaa hvide
tyndbenede, silkebetrukne, slidte og fladtrykte
Sofaer inde i Dagligstuen erindrede levende om
Katharinas Tid; dér stod ogsaa Husmoderens
Ynd-lingsstol med den høje, lige Ryg, som hun aldrig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
