Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
ikke engang da hun var gammel, havde plejet
at læne sig til. Paa den længste Væg hang et
gammelt Portræt af Andreas Lavretzky, Fedors
Oldefader; det mørke, vrantne Ansigt kunde neppe
nok skjelnes paa den tilsmudsede, sprukne
Baggrund : de smaa, ondskabsfulde Øjne blinkede bistert
frem under de ligesom ophovnede, nedhængende
Øjenlaag, og det sorte, upudrede Haar struttede
som Børster op over den mørke, furede Pande.
Paa det ene Hjørne af Rammen hang der en Krans
af Evighedsblomster. »Den har Glafyra Petrovna
allernaadigst bundet med sine egne Hænder,«
berettede Anton. Inde i Soveværelset prangede en
smal Seng med Omhæng af noget stribet, yderst
stærkt Tøj; en Bunke falmede Puder og et tyndt,
stukket Tæppe laa paa Sengen. Oppe over
Hoved-gjærdet hang der et Helgenbillede, Marias Ofring —
det selvsamme Helgenbillede, som den gamle Jomfru
i sin Dødsstund, da hun var forladt af Alle, havde
presset for sidste Gang til de brustne Læber.
Henne ved Vinduet saas et lille Toiletbord, hvis
Plade var i Mosaik og indlagt med Kobber; paa
Bordet stod der et stort ovalt Spejl i en forgyldt
Ilamme, som i Tidens Løb var blevet sort. . . Ved
Siden af Soveværelset laa Bedeværelset, et lavt
lille Gemak med nøgne Vægge. Henne i en Krog
stod der et klodset Skrin med Helgenbilleder, paa
Gulvet laa der et luvslidt lille Tæppe, som var
overdryppet med Vox: dér havde Glafyra Petrovna
plejet at knæle ned og forrette sin Andagt.
Anton var gaaet med Lavretzkys Tjener for at
lukke Stalden og Vognskuret op: i Stedet for ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
