Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
paa alle Sider, ikke kunde vænne sig til den ny
Beboer, ja som endog Væggene i Stuen følte sig
fornærmede. Endelig trak han med et Suk Tæppet
op over sig, og faldt i Søvn.
Anton blev længer oppe end Husets andre
Folk. Han havde en Mængde at hviske og tiske
om med Apraxia, stønnede ganske sagte, og slog
flere Gange Kors for sig. Hverken han eller hun
havde ventet, at Herren vilde blive boende her paa
Vassiljevskoje, da han jo dog havde saadant et
dejligt Gods med saadant et mageløst indrettet
Vaaningshus bare et lille Stykke Vej derfra; de
anede ikke, at det netop var dette Vaaningshus,
Lavretzky ikke kunde udstaa, at det vakte pinlige
Erindringer hos ham. Da de Gamle endelig havde
faaet snakket af, tog Anton en Kjæp, gik ud til
Korn-Skuret, bankede paa det Brædt, der hang og
som nu i mange Tider ikke havde givet Lyd fra
sig*)» lagde sig saa til at sove ude i Gaarden, i
Nærheden af Skuret, uden at tage Noget paa sit
gamle Hoved. Det var en stille, mild Majnat, og
den Gamle sov blidt og fredeligt.
XX.
Næste Morgen stod Lavretzky temmelig tidlig
op, talte med Starosten, gik saa ud i Loen, og gav
Ordre til, at man skulde tage Lænken af Hunden;
Dyret gav nogle hæse Bjæf fra sig, men forlod
*) Naar Godsejeren opholder sig paa Gaarden, holder en af
Tyendet Vagt om Natten og banker af og til paa en
Jerneller Træplade, lor at tilkjendegive, at han er vaagen.
O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
