Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
ikke sit Hus. Da Lavretzky kom ind igjen, sank
han hen i en Slags Døs, der ikke fortog sig den
hele Dag. »Nu er jeg da rigtig kommet paa
Grund!« mumlede han et Par Gange ved sig selv.
Han havde sat sig hen ved Vinduet, rørte sig
ikke, og gav sig til at lytte efter det stille
Liv rundt omkring ham og efter de Lyde, som nu
og da vaktes og atter døde hen i den lydløse,
landlige Ensomhed. Omme bag Nælderne nynner en fin,
spæd Stemme: en Græshoppe lader til at
akkompagnere Sangen. Nu hører Sangen op, men Græshoppen
bliver ved at synge. Fluernes monotone,
paa-trængende-ynkelige Summen overdøves af en tyk
Humlebis Brummen, der i Etvæk tumler med Hovedet
mod Loftet; ude paa Vejen galer en Hane, og holder
den sidste, hæse Tone meget længe; saa kommer
en Bondevogn rumlende forbi; og henne i
Landsbyen hviner en Dør paa sine Hængsler. »Hvad er
der?« vræler pludselig en Fruentimmerstemme. »Aa,
Du min egen lille Dukke«, siger Anton til en
to-aarig lille Pige, som han staar med paa Armen.
»Kom med det Kvas!« raaber Fruentimmerstemmen
fra før, — — og saa bliver der igjen dødsstille.
Man hører ikke den mindste Lyd; der er ikke et
Blad, som rører sig for Vinden; lydløst glider
Svalerne hen tæt over Jorden, en efter en, en efter en,
og Sjælen føler sig tungsindigt bevæget af deres tavse
Flugt. »Ja, nu sidder jeg rigtig paa Grund!« tænkte
Lavretzky igjen.
»Her gaar Livet altid, Dag ud Dag ind, roligt
og stille«, tænkte han: — »den, der først éngang er
kommet ind i Kredsen, maa bøje sig for sin Skæbne;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
