Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
her er det ingen Nytte til at fare op, her er der
Intet at kæmpe imod; her har kun den Lykken
med sig, som roligt baner sig sin Vej, ligesom
Plovmanden, der pløjer Furen i Jorden. Og saadan
en Kraft rundt omkring, saadant et Velvære i denne
uvirksomme Sløvhed! Dérnede foran Vinduet skyder
den struttende Bregne frem af det tætte Græs;
Lo-stilken løfter sin saftige Stængel højt op over dens
Top, og endnu højere oppe vugger Timianen sine
rødlige Duske; dér længere borte, ude paa Marken,
blinker Rugen, Havren sætter allerede Vipper, og
hvert eneste Blad paa hvert Træ, hvert lille Græs
paa sit Straa strækker og breder sig, alt hvad det kan 1 ..
»Mine bedste Aar har jeg kastet bort for en
Kvindes Kjærlighed,« tænkte han videre: »saa lad nu
her Ensomheden og Kjedsomheden gjøre mig ædru
igjen, lad den berolige og forberede mig, saa ogsaa
jeg kan lære: uden Overilelse at virke og frembringe
Noget!«
Og han lytter igjen til Stilheden. Han venter
Intet, og synes dog bestandig at vente paa Noget.
Stilhed rundt omkring ham! Roligt vandrer Solen
sin Bane paa den blaa Himmel, roligt drager Skyerne
hen over den: de ser ud, som de vidste, hvor
de drager hen og hvorfor de drager. Andet Steds
paa Jorden bruste, trængte, stormede Livet i dette
Øjeblik afsted; her flød det stille og ubemærket,
som Vandet over Engens Græs.–Lavretzky blev
siddende til sent paa Aftenen og kunde ikke blive
træt af at betragte dette sagte hensvindende, stille
forbiglidende Liv. Sorgen over Fortiden smeltede
i hans Sjæl, som Sneen i Foraaret, og underligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
