Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
og strax efter: »I Moskvaer Tidenden hedder det,
at Hr. Generalmajor Mikajl Petrovitsch Kolitschev
er død. Mon det ikke skulde være en Søn af
Peter Vassiljevitsch Kolitschev?« Lavretzky fandt
ligeledes nogle gamle Kalendere og Drømmebøger
samt Hr. Ambodiks hemmelighedsfulde Bog; de
længst forglemte, gamle bekjendte »Emblemer og
Symboler« vakte mange Erindringer hos ham. I
Skuffen i Glafyra Petrovnas Toiletbord fandt han,
henne i en Krog, en lille Pakke, som var bundet
sammen med et sort Baand og forseglet med sort
Lak. I Pakken laa der to Billeder, med Ansigterne
imod hinanden: et Pastel-Portræt af hans Fader
som ung, med det bløde Haar bølgende om Panden,
store, tungsindige Øjne og halvaaben Mund . . .
samt et næsten fuldstændig udvisket Billede af en
bleg Kvinde i hvid Kjole og med en hvid Rose i
Haanden, — et Portræt af hans Moder. Glafyra
Petrovna selv havde aldrig villet indlade sig paa at
sidde for en Maler.
— Jeg opholdt mig jo rigtignok dengang ikke
i selve Herskabshuset, Deres Naade, fortalte Anton:
— men jeg kan dog saa temmelig godt huske Deres
Oldefader, Andrej Afanaszitsch ... ja saamænd
kan jeg saa; jeg havde da ogsaa allerede fyldt de
atten Aar, dengang han døde. En Dag mødte jeg
ham nede i Haven . . . uh, Knæerne rystede under
mig; men han sagde Ingenting, han spurgte bare,
hvad jeg hed ... og saa sendte han mig op paa
sit Værelse efter hans Lommetørklæde. Men det
maa man lade ham, han var en ægte Herre; han
vidste ikke af at have Nogen over sig . . . Deres
En adelig Rede. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
