Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115
— Sig mig, afbrød Lavretzky ham: — er det
sandt, at man kaldte hende en gammel Pludregaas?
— Det er ikke godt at vide, hvem der har
kaldt hende saadan I svarede han vranten. . . .
— Men hvad tager vor naadige Frue sig for?
dristede Anton sig engang til at spørge: — hvor
behager hun nu allernaadigst at opholde sig?
— Jeg er skilt fra min Kone, fik Lavretzky
endelig frem, med en vis Anstrængelse: tal ikke
mere om den Sag!
— Som Deres Naade befaler! syarede den Gamle
forknyt.
Da der var gaaet tre Uger, red Lavretzky ind
til O. . . for at besøge Kalitins, og tilbragte
Aftenen hos dem. Lemm var der ogsaa. Lavretzky
syntes særdeles godt om ham: skjøndt han, takket
være Faderen, ikke selv spillede noget Instrument,
holdt han dog lidenskabeligt af Musik, det vil sige
af god, klassisk Musik. Panschin derimod var ikke
hos Kalitins den Aften; Guvernøren havde sendt
ham et eller andet Sted hen i et Ærinde. Lisa
spillede alene og med stor Færdighed. Lemm
glædede sig og var i godt Humør: han havde rullet
et Stykke Papir sammen og sad hele Tiden og
slog Takt. Marja Dmitrievna saa’ først en Stund
paa ham og lo af ham, men gik saa lidt efter til
Ro; hun paastod, at Beethoven gjorde et altfor
stærkt Indtryk paa hendes Nerver. Henimod Midnat
fulgte Lavretzky Lemm hjem, og blev siddende hos
ham til Klokken Tre om Morgenen. Lemm var
meget talende; hans bøjede Ryg rettede sig,
Øjnene blev store og straalende, ja om det saa var
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
