Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
i deres Blik, i deres venskabelige og
overensstemmende Smil, ja endog i deres Gestus. Det hændte
nu netop med Lavretzky og Lisa. »Naa, saadan er
han altsaa!« tænkte hun, og saa’ venligt paa ham;
»naa, saadan er Du altsaa!« tænkte han. Derfor
blev han heller ikke synderlig forbavset, da hun,
ganske vist noget ængsteligt og nølende, erklærede,
at hun havde allerede i flere Dage gaaet og baaret
paa Noget, som hun gjerne vilde sige ham, men hun
var bange for, at han skulde blive vred.
— Det behøver De slet ikke at være, sagde
han, og blev staaende foran hende: — tal De blot.
Hun saa’ op paa ham med sine klare Øjne.
— De er saa god, begyndte hun, og tænkte i
det Samme: »ja, han er virkelig god . . !« — De
maa ikke blive vred, jeg burde egenlig ikke være
saa dristig at tale til Dem om den Slags Ting . . .
men, hvor kunde De . . . hvorfor har De skilt Dem
fra Deres Kone?
Han fo’r sammen, saa’ hurtigt paa hende, og
satte sig ved Siden af hende.
— Gjør mig den Tjeneste, mit Barn, sagde
han: — rør ikke ved det Saar; De har rigtignok et
Par line Hænder, men selv om det er Dem, der
rører ved det, gjør det ondt.
— Jeg véd nok, blev hun ved, som om hun
ikke havde forstaaet ham: — at hun har forsét sig
imod Dem; jeg har heller slet ikke i Sinde at ville
forsvare hende; men hvor kan man skille dét, som
Gud har sammenføjet?
— Ja paa det Punkt har vi To højst
forskjellige Anskuelser, Lisaveta Mikajlovna ! svarede han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
