Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Dag de skulde bestemme, traadte Lavretzky hen til
Lisa og hviskede, i en endnu bestandig bevæget
Tone, til hende: »Jeg takker Dem, De er en god
Pige; det er mig, der har Uret!« Et glad undseligt
Smil fik hendes blege Ansigt til at rødme; ogsaa
hendes Øjne smilte, . . . hun havde lige til dét
Øjeblik været bange for, at hun havde fornærmet
ham.
— Vladimir Nikolaitsch kan vel nok tage med?
spurgte Marja Dmitrievna.
— Ja, naturligvis, svarede Lavretzky: — men . . .
var det ikke bedst, om det kun blev Familien?
— Ja, jeg tænkte . . .! vilde Marja Dmitrievna
til at indvende ... — Men forresten . . . som De
synes . . .1 tilføjede hun.
Det blev bestemt, at Lenotschka og
Schurotschka skulde med. Marfa Timofejevna afslog
derimod at deltage i Udflugten:
— Det kniber for mig at faa de gamle Ben
igang, min egen Dreng, sagde hun: — og hvor
skulde jeg ogsaa ligge ude hos Dig? Det lader sig
vist slet ikke arrangere; i en fremmed Seng kunde
jeg desuden heller aldrig falde i Søvn. Nej, lad de
Unge tage afsted.
Lavretzky fik ikke senere Lejlighed til at være
ene sammen med Lisa; men han saa’ paa hende
med saadant et Blik, saa hun paa engang følte sig
glad forvirret og følte ligesom en Slags
Medlidenhed med ham. Da han sagde Farvel, trykkede
han heftigt hendes Haand: og saasnart hun igjen
var blevet ene, faldt hun i Tanker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
