Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
XXV.
Da Lavretzky kom hjem, mødte han i Døren
ind til sin Dagligstue en høj, mager Mand i
en luvslidt blaa Overfrakke og med et rynket,
men livligt Ansigt, uredte graa Bakkenbarter, en
lang og lige Næse og smaa, inflammerede Øjne.
Det var Mikalevitsch, hans gamle Universitetsven.
Lavretzky kunde i første Øjeblik ikke kjende ham
igjen, men saasnart den Anden havde sagt, hvem
han var, omfavnede han ham hjerteligt. De havde
ikke set hinanden siden i Moskva. Glædesudbrud
og Spørgsmaal fulgte efter hinanden, længst
forglemte Erindringer dukkede atter op. Mikalevitsch
dampede ivrigt den ene Pibe ud efter den anden, tog
sig nu og da en Slurk The, slog ud med de lange
Arme, og fortalte imedens, hvad han havde oplevet:
der var ikke ret meget fornøjeligt deri, han kunde
just ikke prale af, at han havde havt Lykken med
sig i sine Foretagender, — men han lo hele Tiden,
med en hæs, krampagtig Latter. I den sidste
Maanedstid havde han havt Ansættelse paa et
privat Kontor, hos en rig Brænderiforpagter, som
boede 300 Verster fra Byen O..., og da han
havde faaet at vide, at Lavretzky var kommet hjem
fra Udlandet, havde han gjort en Afstikker herover
for at besøge sin gamle Ven. Mikalevitsch talte
ligesaa febrilsk som i sine unge Dage, og støjede
og buldrede op ligesaa galt som før. Lavretzky
prøvede paa at komme til at tale om sine egne
Anliggender, men Mikalevitsch afbrød ham, brummede
gesvindt: »Ja, jeg har nok hørt det, Bro’erlil,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:16:21 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/adelrede/0131.html
