Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Bedste. Hos Lavretzky og Lisa bed Fiskene ikke
saa tidt; det kom formodenlig af, at de To ikke
var saa optagne af Fangsten som de Andre og
lod Flaaddet paa deres Snører drive helt ind til
Bredden. Det rødlige Siv rundt om dem suste
sagte, foran dem laa i stille Glands det rolige Vand,
og sagte og dæmpet faldt ogsaa deres Samtale.
Lisa stod ude paa en lille Flaade; Lavretzky sad
paa en fremspringende Pilestamme. Lisa havde en
hvid Kjole paa, der om Livet blev holdt sammen
ved et bredt, hvidt Baand; en Straahat hang over
hendes ene Arm, medens den anden Arm, med en
vis Anstrengelse, holdt den vippende Medestang.
Lavretzky sad og saa’ paa hendes rene, noget
strenge Profil, paa Haaret, der var strøget om bag
Ørene, paa de fine Kinder, der blussede som et
Barns, ... og han tænkte: »Hvor Du ser nydelig ud,
som Du staar der ved min Dam!« Lisa vendte
ikke Ansigtet til den Side, hvor han sad, men saa’,
halvt blinkende og halvt smilende, ud paa Vandet.
Skyggen af et Lindetræ, der stod i Nærheden,
skjulte dem Begge.
— Vil De tro, begyndte Lavretzky: — at jeg
har tænkt meget over vor sidste Samtale og er
kommet til den Overbevisning, at De maa være
usigelig god.
— Jeg havde slet ikke i Sinde . . . svarede Lisa
— — og blev forlegen.
— Jo, De er god, gjentog Lavretzky. — Jeg
er kun et ubehøvlet Menneske, men jeg kan føie
paa mig, at Alle maa holde af Dem. Der er f. Ex.
Lemm, han er helt forelsket i Dem 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>